Chill – Velkendt nordisk varemærke & webshop med 25 års historik
Vil du overtage et velkendt nordisk brand samt omfattende e-commerce webshop med godt renomme, høj SEO-rangering og mere end 25 års historik indenfor bl.a. IT & elektronik, Bluetooth Audio, Rygsække & livstilsprodukter!?
Så er dette en sjælden mulighed for at springe opstartsfasen over og bygge videre på et solidt fundament
Om virksomheden:
- Etableret i 2000 (omlagt fra A/S til ApS i 2021)
- Stærkt dansk/nordisk brand med lang historik og høj Trustpilot-score
- Veletableret Webshop med dokumenteret lang salgshistorik og høj SEO rangering
- Lav drift og omkostninger med fokus på slankning og klargøring til salg
Hvad kan overtages?
Mulighed for køb af hele driftsselskabet eller aktiviteterne:
- Webshop & blog (Prestashop – 4 sprog)
- Domæne: www.chill-innovation.com
- Varemærke/brand: Chill (Innovation)
- Egen Kundedatabase: +6.500 kunder/ordrer (+forhandlersalg)
- Nyhedsbrevsliste: +700 modtagere
- Facebook-side: +1.100 følgere
- Leverandør- og forhandlerkontakter
- Varelager: ca. DKK 25.000,- (kan medfølge)
- Stærk SEO-rangering og +25 års markedshistorik
Hvem er den rette køber?
En ideel køber er en person eller virksomhed, der:
- Ønsker at overtage velkendt brand og/eller webshop med lang historik
- Har egne produkter og/eller sourcing-strategi og evt. ønsker at udvide med etableret brand
- Vil udnytte den eksisterende platform og SEO til at skalere hurtigere
- Ønsker at undgå opstartsomkostninger og lang etableringsfase
Økonomi og nøgletal:
Virksomheden har i længere tid været drevet med reduceret aktivitet (og kontrolleret underskud), yderst begrænset sortiment og med henblik på slankning / salgsmodning ifm. fokus på andre forretningsområder.
Herunder er der sket omdannelse fra A/S til ApS med tilhørende kapitalnedsættelse. Regnskabshistorik er derfor knap så relevant ift. brand-værdien og det fremtidige drift-/ skaleringspotentiale igen.
En stor del af salget er historisk set sket via forhandlere, hvorfor volumen/kendskabet i Skandinavien rækker langt ud over webshoppens egen performance.
Virksomheden har igennem +25 år designet, produceret og solgt alt fra PC strømforsyninger, PC/Notebook køling, USB Opladere/Powerbanks, Bluetooth Audio, Rygsække/tasker, IT og livstilsprodukter, primært i eget Chill varemærke i Skandinavien/EU. Evt. begrænset restlager kan medfølge, men ny/egen produktlinje er nødvendig!
Finansiel oversigt (2014-2024):
Omsætning i perioden: ca. DKK 3.700.000 (Historisk +25 millioner)
Omsætning til forhandlere i perioden: ca. DKK 800.000
Samlet solgte produkter i perioden: +12.500 stk.