Webshoppen er i dag i Danmark og Norge, og kan passes med et begrænset antal timer. Al trafik er stort set organisk, og webshoppen ligger godt i Google både i Danmark og i Norge.

Produktet

Webshoppen er en niche webshop, som udelukkende sælger farvede kontaktlinser uden styrke til unge mennesker, som gerne vil have et nyt look til hverdag eller fest. Der er desuden kun en type – nemlig langtidsholdbare som kan bruges i op til 6 måneder. Kontaktlinserne kommer fra Sydkorea.Kontaktlinserne ligger i en lille æske på 1 cm x 4,5 cm x 9 cm, så hele varelageret på pt. ca. 1100 æsker kan derfor være i en mindre stigereol på 80 cm x 200 cm.Webshoppen er en Woocommerce multistore, så der kun er en backend og dermed kun et sted, hvor du styrer lager og ordrer, men med mulighed for forskellige priser og fragt mm i de enkelte lande. Den er sat op til 4 lande, men pt. sælges der kun i 2 lande.Der er en ret god avance på produktet, da salgsprisen er omkring 175 kr. og indkøb omkring 15 kr. pr sæt inklusiv transport.

Markedsførings- og salgskanaler:

Danmark:Stort set al trafik er organisk, da der har været meget fokus på søgemaskineoptimering (SEO) både onsite, teknisk og i forhold til linkbuilding (90 links jf Google Search Consule).Norge:Stort set al trafik er organisk, da der har været meget fokus på søgemaskineoptimering (SEO) både onsite, teknisk og i forhold til linkbuilding (38 links jf Google Search Consule) samt et affiliate samarbejde med TargetCircle, men dette samarbejde har desværre ikke rigtig givet noget salg i 2019, men som fungerede bedre i 2017 og 2018, og hvilket til dels skyldes skiftet til den nye udgave af den norske webshop.

Generelt:Der er en Facebook side i både DK med 700 følgere https://www.facebook.com/magic4eyes.dk/og NO med 70 følgere https://www.facebook.com/magic4eyes.no/men jeg har lavet meget få opslag. Der er endvidere en Facebook business administrator side tilknyttet, og hvor der er lavet målgrupper – blandt andet baseret på emails fra kunderne i gennem tiden, men jeg har ikke rigtig lavet annoncering. Der har været meget lidt betalt markedsføring på Facebook samt Google Ads. Det skyldes, at jeg dels har stor erfaring med SEO, men også at jeg er 62 år, og derfor har svært ved at ramme det ”rigtige sprog” til unge mennesker.

Økonomi

Der er generelt meget få faste omkostninger – webhotel og domæner er de eneste.

Tal i tusind

2017       2018      2019Dækningsbidrag/DK     55           24          18Dækningsbidrag/NO     25           26          16Fælles udgifter             -27         -18          -10Overskud                       53          32          24 Fælles udgifter er især porto og køb af kontaktlinser i Sydkorea (ca. 15.000 kr. i 2017 og ca. 8.000 kr. i 2018), og desuden i 2018/2019 en engangsudgift på 8.000 kr. til udvikling af ny webshop, dertil løbende mindre udgifter som domæner, licenser til tema mm, webhotel. 2017 i Danmark var et rigtig godt år grundet et stort salg i forbindelse med Halloween, hvor webshoppen var en af de få, som havde et stort udvalg – sidenhen har rigtig mange udklædningsfirmaer også taget crazy kontaktlinser uden styrke med i deres sortiment, så den del af salget er desværre gået væsentlig ned.Webshoppen var indtil 2018 en Prestashop, men trængte efterhånden til en større opgradering, og jeg valgte at skifte til Woocommerce, men kom desværre til at vælge en ikke særlig effektiv / dygtig programmør, så skiftet blev ret problematisk, og den norske webshop var væk i flere måneder, samt at det tog en del tid at få de gode placeringer i Google retur, hvilket selvsagt kostede på salget ultimo 2018 og primo 2019.

Der er pt. et varelager på ca 1100 sæt kontaktlinser svarende til en indkøbspris på ca. 16.500 plus kuverter, lidt kontaktlinsevæske og etuier.

Virksomhedens historie

Jeg købte webshoppen ok-linser.dk på Amino i 2011, og brugte dette domæne og webshop indtil 2013, hvor jeg købte domænerne magic4eyes i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, da jeg gerne ville til at sælge udenfor Danmark.Jeg kom i gang i Danmark, dernæst i Norge og fik også webshoppen oversat til Tysk og i drift, men har aldrig fået gjort noget i Sverige, da jeg ikke lige er så god til svensk.Webshoppen er i drift i dag i Danmark www.magic4eyes.dk og i Norge www.magic4eyes.no, men grundet problemerne med overgangen fra Prestashop til Woocommerce, så forsvandt også den tyske del, og jeg har grundet manglende tid ikke fået den op at køre, men har teksterne liggende oversat til tysk.Jeg har altid haft et mere eller mindre fuldtid arbejde som selvstændig konsulent – blandt andet indenfor e-handel, og webshoppen var et sted, hvor jeg kunne arbejde i praksis med de ting, som jeg i øvrigt rådgav omkring – især indenfor SEO.Jeg er nu blevet 62 år, og jeg har haft webshoppen i en del år efterhånden, og jeg er nok kørt lidt træt i det. Jeg ønsker også nu at trappe lidt ned, samt at jeg kan se, at der sker meget på Facebook og Instagram, men disse platforme har altså bare ikke min interesse, så derfor sælger jeg nu.Jeg kan også mærke, at webshoppene i DK og NO ikke helt får det fokus – især på markedsføring, som de bør have, da jeg har andre ting, som jeg pt. finder mere spændende.

Markedet

Der er primært 2 målgrupper:-Unge op til ca. 30 år som køber de farvede kontaktlinser uden styrke-Meget bred målgruppe, når vi taler Crazy kontaktlinser uden styrke, og som bruges til Fastelavnsfester, Rollespil, Nytårsaften samt HalloweenKonkurrenterne er primært meget store og til stede i samtlige europæiske lande, og med et meget bredt udvalg af kontantlinser med og uden styrke, og med dagslinser, månedslinser mm. Det har den betydning, at deres webshops generelt er ret rodede og lidt svære at navigere rundt i, samt at deres service ikke er så målrettet. Dette har så til gengæld været et fokus punkt i opbygningen af min webshop, hvor det er meget nemt at navigere rundt og finde farver, samt finde relevante oplysninger. Desuden skal de bruge deres SEO ressourcer på mange lande, mange kategorier og produkter, hvor jeg har kunnet fokusere på omkring 10 kategori sider og blandt andet derfor komme i top i Google.

Strategi

Jeg har som sagt valgt en meget fokuseret niche strategi, og i stedet for at udvide sortimentet, så har jeg valgt at udvide til flere lande. Det vil dog være en oplagt mulighed at udvide med eksempelvis dagslinser eller månedslinser af de bedst sælgende typer. Jeg har også lagt vægt på god kundeservice, og svarer altid hurtigt på diverse henvendelser og følger op, hvis der er et eller andet. Derfor er der gode anmeldelser på både Facebook, Google og Trustpilot https://dk.trustpilot.com/review/magic4eyes.dk hvor 96% har givet 5 stjerner Jeg har også haft primært fokus på SEO til at skabe trafik, men det vil være oplagt for en køber at sætte fokus på Facebook og Instagram, hvor de unge mennesker typisk er, hvilket jeg dog ikke har gjort, da min alder – 62 år – er en barriere i forhold til at kommunikere / forstå disse kanaler. Webshoppene bruger begge Braintree.com (et datterselskab af Paypal) som fungerer både som betalingsgateway og indløser i en samlet pakke, hvilket har nogle fordele – det er gratis at bruge, da de opererer med en minimums omsætning på ca. kr. 350.000, før der skal betales gebyrer, men til gengæld tager systemet ikke Dankort (ikke så vigtigt), men systemet fungerer ikke sammen med Mobilpay, hvilket er en stigende udfordring – især når målgruppen er ung. Jeg har en form for Mobilpay, hvor kunden så efter købet overfører pengene, hvilket for et par år siden fungerede fint, men efterhånden som alle webshops har en Mobilpay direkte betalingsløsning, er dette blevet en større udfordring. Jeg har også valgt at sende som brevpost fremfor pakkepost, da det er en billigere løsning og også mere smidig, da det ikke altid er nødvendigt at tage til Postnord indleveringssted, men i stedet for bare at aflevere i en postkasse. Brevene til Norge skal dog altid afleveres hos Postnord. Dog har de konstante forringelser hos Postnord udfordret denne tilgang, så en overgang til en pakkeleverandør kunne være en mulighed, hvilket også vil give kunderne en mulighed for Track & Trace, som der ikke er med brevpost. Det er dog meget få kunder, som spørger efter Track & Trace.

Den ideelle køber:

Det vil for mig at se være en ung person, som kan kommunikere på de sociale medier til andre unge i et sprog, som passer til målgruppen, samt som også har erfaringer med annoncering på Facebook og Instagram, og som måske endda kan klare sig på svensk. Den ideelle køber skulle også gerne have et vist kendskab til SEO – især den danske del trænger til lidt SEO, da den ligger lavere end normalt og har endnu ikke indhentet de højere placeringer fra før skiftet af webshop løsning. Webshoppen er en niche webshop, og er derfor et godt supplement til andre indtægtskilder, og tidsforbruget er relativt beskedent – det er stor set kun markedsføring, som tager tid. Kendskab til produktet er ikke særlig nødvendigt, da det stort set forklarer sig selv – det er meget få praktiske spørgsmål, som jeg får fra kunder. Delvist også fordi, at der ligger meget information på selve webshoppen. Opsummering af potentielle muligheder for øget salg:-Starte webshop op i Sverige og Tyskland-Udvide sortiment med dagslinser / månedslinser-Markedsføring på Facebook og Instagram – både organisk og via annoncer, hvor der er mulighed for at lave relevante målgrupper grundet kundehistorikken, og det gælder både for Danmark og Norge-Mere SEO (især opdatering af indhold) for især den danske webshop-Affiliate markedsføring- Brug af rabatkuponer- Brug af prissammenlignings sites i Norge-Direkte Mobilpay betaling på den danske-Flere betalingsmuligheder på den norske.

Opstartshjælp

Jeg vil gerne hjælpe dig i gang med webshoppen og tilbyder dig alt nødvendig hjælp indenfor rimelighedens grænse:-Gennemgang af webshoppens backend / brug af multistore-Introduktion til SEO (hvis det er nødvendigt)-Overdragelse af alle adgange til samarbejdspartnere samt gennemgang af de vigtigste ting-Løbende support i form af mail / telefon i en måneds tid.

Pris

Jeg har sat prisen til 3 x overskud i 2019 svarende til kr. 72.000, og salget i 2019 var endda i starten af året ramt af problemerne med overgangen fra Prestashop til Woocommerce. Så sammen med de nævnte forslag til forbedringer af salget via Facebook og Instagram, samt muligheden for at starte salg op i Sverige og Tyskland, så burde det resultere i at give en væsentligere kortere tilbage betalingstid. Med i prisen følger også domænerne www.magic4eyes.se og www.magic4eyes.de og www.oklinser.dk og www.ok-linser.dk Dertil kommer så varelager til kr. 16.500 bestående af ca. 1.100 sæt kontaktlinser + noget kontaktlinsevæske og etui, kuverter mm.