BENI CORQUE SÆLGES!

Om virksomheden:
Salg af bæredygtige tasker og accessoires lavet af korkskind fra Portugal.

For yderligere oplysninger om hjemmeside og webshop se her: www.benicorque.dk

Aktiver:     

Varelager (indkøbspris ex moms):                           33.000 kr.

Hjemmeside m. webshop:                                          10.000 kr.

Postemballage, labelprinter etc.:                                 5.000 kr.

Hosting (one.com til 30/12-20):                                  1.000 kr.

Samlede værdier                                                 49.000 kr.

Baggrund for salg:
På grund af langvarig og vedvarende sygdom er jeg ikke for alvor kommet i gang med salget og er nået frem til, at jeg ikke kan overkomme det og sælger derfor min webshop til langt under dens værdi.

Har du en drøm om at starte egen virksomhed?
Med Beni Corque får du en fiks og færdig forretning, som du kan åbne, så snart du har et CVR-nr. Er du en ildsjæl, når det handler om CO2, klima og miljø er produkter af korkskind en oplagt salgsvare.

Vi hjælper gerne med at ændre praktiske oplysninger på hjemmesiden/webshoppen såsom kontaktoplysninger og også firmanavn, hvis du ønsker et andet.

Hvad får du?

  • Fiks og færdig website og webshop – med forskellige smarte features (mobilvenlig udgave)
  • Varelager og emballage til forsendelse
  • Udstyr til markeder og lignende: Pavillon, kasseapparat (godkendt af skat) samt yderligere udstyr.
  • Labelprinter
  • USB med fotos af tasker (hvis det ønskes)
  • Betalingsintegration og returportal (shipmondo) i webshop
  • Indløseraftale med Stripe.
  • Gratis hjælp med tilpasning af hjemmesiden med købers data (evt. nyt firmanavn)
  • Beni Corque har skriftlig tilladelse til at benytte mange smukke billeder fra APCOR (den portugisiske korksammenslutning) på hjemmesiden.
  • Hosting hos one.com – yder god chatsupport, hvis man har problemer med hjemmesideprogrammet
  • Mailchimp til oprettelse af nyhedsbreve – tilknyttet til websitet (gratis version)
  • Faste årlige udgifter er: serverhosting ca. 1.500 kr. årligt

Målgrupper – stort og uopdyrket marked:
De primære målgrupper er mennesker, der er optaget af miljø, natur og klima. Disse grupper udgør allerede nu en stor andel af den danske befolkning, og er i hurtig vækst. Hertil kommer vegetarer og veganere, som for manges vedkommende har fokus på dyrevelfærd og derfor vælger produkter af dyreskind fra – en gruppe, der ligeledes er stærkt stigende i antal.

I Portugal og Spanien er der et kæmpe udbud af produkter lavet af korkskind, men på nuværende tidspunkt er der meget lidt konkurrence på området i Danmark, da kun få kender til det.

Der er ingen større butikskæder, der har opdaget det endnu.

Den aktuelle samfundsdebat om kost og klima bidrager stærkt til større bevidsthed hos den danske befolkning og dermed gratis reklame for produktet.

På hjemmesiden står meget mere om korkskinds miljø- og klimavenlige egenskaber.

Markedsføringskanaler:
Markedsføringskanaler er Facebook og især Instagram. Produkterne vil gøre sig godt på disse platforme hvor der kan vises flotte billeder.

På Facebook er det målgruppen der ønsker at købe bæredygtigt og som har økonomisk overskud til at betale for det. På Instagram er det yngre trendsettere, der ønsker nye og anderledes produkter, og som kan bane vejen for at andre får lyst til at købe produkterne. En anden mulighed for markedsføring er via Youtube, hvor produkterne kan filmes i brug.

En idé til at synliggøre produkterne kan være at deltage på kræmmermarkeder, hvor potentielle kunder kan se og mærke varerne – og sælger kan fortælle om materialets gode egenskaber. Markedstelt/pavillon (3 x 6 meter), klapborde, kasseapparat m.m. indgår i prisen.

Er du interesseret i at købe Beni Corque?
Overvejer du at købe webshoppen, er du velkommen til at komme på et uforpligtende besøg og ved selvsyn se og mærke hvor lækre produkterne er.

Har du spørgsmål kan du kontakte os for yderligere oplysninger.

Du kan skrive til bn@benicorque.dk

Niels Rasmussen