Går du med drømme om at være iværksætter og står klar med en ny ide til din egen virksomhed? Så er noget af det første du skal gøre at udvikle en god forretningsplan, som både undersøger hvor stor potentialet for virksomheden er, men også forklarer hvad strategien bag virksomheden er. Denne forretningsplan skal du lave for din egen skyld, så du får et fuldendt overblik over din virksomheds ide, men også fordi banker og investorer altid vil have behov for at se en god forretningsplan inden de tager låne dig penge eller investere i din virksomhed. Derfor kommer vi her med 3 gode råd til dig, som gerne vil være iværksætter.
Følg en god model
Find en god forretningsplan model, som du kan følge når du udarbejder din forretningsplan. På den måde kan du få et godt overblik over alle de forskellige elementer der er af en forretningsplan og være sikker på at du ikke glemmer dele af forretningsplanen. Det er nemt at finde gode modeller på nettet, som indeholder alle de forskellige dele af en god forretningsplan.
Fjern unødvendigt fyld
En forretningsplan kan godt blive meget tung og kedelig, hvis der er alt for meget unødvendigt fyld. Hvis en potentiel investor eller bank skal læse forretningsplanen igennem, så er det naturligvis vigtigt, at de ikke kommer til at kede sig så meget, at de næsten begynder at glemme det de læser. Forretningsplanen skal indeholde alt nødvendigt information, men den skal også sælge ideen til potentielle investorer. Du kan evt. lave to forretningsplaner. En til dig selv, som er “kedelig” og en til investorer, som ser super godt ud og ikke indeholder alt muligt unødvendigt.
Vær realistisk når du laver planen
Det er meget vigtigt, at du forbliver realistisk når du laver din forretningsplan. Du skal kunne argumentere godt for hvert eneste tal og estimat du har skrevet ind i forretningsplanen. Hvis ikke du kan det, så vil investorerne hurtigt synes at det enten er useriøst eller synes, at du er alt for urealistisk. Det er derfor vigtigt, at du ikke pynter alt for meget på tallene. Derudover er det også vigtigt, at du adresserer alle trusler og negative sider af virksomheden. Det giver både dig selv en mulighed for rent faktisk at finde på løsninger på disse problemer, men det viser også investorer, at du ikke er bange for at nævne noget negativt, samt at du ikke er bange for at tage en diskussion op om hvordan man kan fikse det.