Hvis din virksomhed, din personlige blog eller anden online hjemmeside skal kunne opleves på internettet af andre mennesker, kræver det et webhotel i langt de fleste tilfælde. De sørger for selve forbindelsen mellem besøgende og dit indhold, og leverer i denne forbindelse en computer der står tændt 24 timer i døgnet til dette formål.

Alle hjemmesider og tjenester på internettet forbinder de besøgende til indholdet via de samme underliggende teknologiske metoder. Det betyder at uanset om du ser Disney+, har det sjovt med nogle af de tilgængelige online titler såsom slot, eller om du lytter til en podcast, så bruger du de samme grundlæggende funktioner.

Valg af hosting firma

Når du vælger et hosting firma, vælger du altså en udbyder der sikrer at folk kan bruge internettet til at se din hjemmeside, og det indhold du ønsker. Selvom at selve den grundlæggende teknik er den samme hos de forskellige selskaber, er der stadig stor forskel i de tjenester de leverer.

Der kan være stor variation på priserne de forskellige webhoteller tager for deres tjenester. Som standard ligger prisen på mellem 3-700 kroner årligt for et domæne og tilhørende webhotel. Det kan i de fleste tilfælde være en god nok løsning til at køre en mindre webshop, blog eller som gave til dit barn.

Firmaerne tilbyder også større løsninger hvis din virksomheds behov kræver flere ressourcer. Nedenfor gennemgår vi de forskellige typer hosting du kan vælge mellem, og kommer med vores anbefaling alt afhængigt af dine behov. Så læs videre hvis du ønsker at blive klogere på hvilken pakke hos webhotellet du bør vælge.

Delt hosting

Alt afhængigt af dit webhotel, kan du få en dedikeret server der udelukkende indeholder din hjemmesides indhold, eller det er muligt at få en markant billigere løsning man så deler med andre folk. Medmindre du har tusindvis af besøgende om dagen, eller en yderst kompliceret og indviklet hjemmeside, er det som regel godt nok at vælge en delt hosting aftale.

Delt hosting er lidt ligesom at leje en bolig. Du ejer ikke computeren der indeholder dine data, du lejer den blot i en periode. Det vil sige at du ikke hæfter for omkostninger til opgraderinger eller vedligehold, det er allerede inkluderet i den pris du betaler.

Samtidig er andre brugere på serveren ikke på nogen måde blandet ind i den daglige drift af din hjemmeside, og det er ikke noget man i praksis behøver at bekymre sig om. Det vigtigste at vide med delt hosting, er at det er en billig løsning, der fungerer godt op til en vis mængde daglige besøgende.

Dedikeret hosting

Som navnet antyder får man her en server dedikeret udelukkende til eget brug. De koster gerne 1.000 kroner eller mere om måneden, og er derfor ikke velegnede til nystartede virksomheder der ikke har mange kunder eller trafik, eller bloggere der endnu ikke har tusindvis af følgere.

Derimod kan det være en god idé at vælge dedikeret hosting hvis man har større behov end de delte hosting tjenester kan levere. Hvis din virksomhed tilbyder streaming af lyd eller video, har kompliceret kode der afvikles på serveren, eller benytter krævende teknologier, er det tit en form for dedikeret hosting man er nødt til at vælge.

Det er ofte muligt at vælge præcis de tekniske komponenter man ønsker installeret på dedikerede servere, som for eksempel ekstra harddiske eller RAM blokke, og man har også flere muligheder hvad angår styresystem og hvilken software der skal køres på serveren.

Langt de fleste virksomheder der har behov for dedikeret hosting vil på forhånd være klar over det, og ofte allerede have teknisk ansvarlige ansat til at håndtere dette. Hvis du er i tvivl anbefaler vi at du kontakter din valgte webhost for mere information. De kan ofte guide dig i den bedste retning.

Hvad bør man overveje?

Der findes flere ting der afgør kvaliteten på et webhotel. Jo mere trafik din side modtager, jo flere krav får du. Til at starte med er alle de store webhoteller på det danske marked som tommelfingerregel gode nok, så der gælder det mere om at vælge et produkt der har en tilpas pris, og samtidig er brugervenlig nok.

Men har du planer om at tjene penge på din hjemmeside, om det drejer sig om leadgenerering, salg i en webshop eller andet, kan det dog være en god idé at overveje de følgende punkter:

● Oppetid

Kort sagt er oppetid den procentdel af tiden som hjemmesiden fungerer korrekt. Normalt ser man gerne 99% eller bedre på de fleste danske webhoteller, hvilket vil sige at siden kan tilgås 99% af tiden.

Hvis du driver en webshop er det vigtigt at dine kunder ikke bliver mødt med en fejlmeddelelse i tide og utide, fordi dit webhotel ikke har styr på sagerne, eller er i gang med at genstarte deres computere for eksempel.

● Svartid

Næsten lige så vigtigt som oppetiden, er svartiden. Det er den tid det tager fra en besøgende trykker på et link til din hjemmeside, til at de får svar fra din hjemmeside og indholdet bliver vist. Hvis folk skal vente længe på at siden bliver indlæst, er der risiko for at de opgiver, og klikker over på en konkurrerende side.

● Kundeservice

Det kan være en vigtig ting at kunne komme i kontakt med en kompetent medarbejder der hurtigt og effektivt kan hjælpe med at fejlfinde eventuelle problemer på din hjemmeside. Hvis ikke du selv er teknisk stærk, eller ikke har teknisk personale ansat, kan det være en god idé at sikre webhotellet har en god kundeservice.

Konklusion

Dette var blot toppen af isbjerget hvad angår webhoteller, men vi mener trods alt at have nævnt de vigtigste punkter du bør være klar over. For at finde et godt webhotel kan du bruge sammenlign.